bugten

bugt·høvl

bugtet

adj. _ med sideformen bugteret. _ bo©tè $Læsø; bochtè $Hostrup; båw§tèrè SVJy´S.

[< bugte; spor. afhjemlet]

= buet ud og ind, el. op og ned. De ¡në ¡Gol¶ æ ¡he¶l ¡bochtè, e ¡Fjæl· må væ ¡trondèt (sæ) = det nye gulv er helt "bølget", brædderne må have udvidet sig. HostrupD.II.1.78.

bugten	bugt·høvl
Sidens top