buffe
buf¡fet| buffe | buf¡fet |
subst. _ med sideformen puffel (især i betydning 1.3). _ (l/Ï K 4.8:) bofèl alm.; også båfèl Thy´M; pofèl Thy, VHanH. _ plur.: ´er (K 6.2).
[jf. bufle samt ældre dansk og middelnedertysk buffel (= bøffel); mht. b´/p´ jf. Dialektstudier.II.13]
1) om menneske el. (sj.) dyr; ofte nedsættende el. brugt som skældsord.
1.1) = stort, groft bygget menneske el. dyr; skrummel [spredt i NVJy, spor. i Him´V] (hun kaldte) en gammel trivelig og skikkelig Kone, der boede i Nærheden ¨ en Støk (= et stykke, dvs. en rigtig) tyk Boffel og en rigtig Tokkinok (= tåbe). AarbMors.1924.12. de wa en Støk manhwaalm Boffel = det (dvs. en ko) var et rigtig »mandolmt skrummel. AarbMors.1926.100.
1.2) = person, der arbejder el. bevæger sig klodset; klodsmajor [spor. på Mors, i Hards og SVJy] en mand med skidt handelag (= dårligt håndelag) kaldes her en bofel. Mors.
1.3) = person, der er vranten, grov el. ondskabsfuld [Thy (±NØ), spredt på Mors, spor. i VHanH, Him´V, Hards´S og SVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
JulThy.1970.51. (en mand kan være) en boffel eller en børl (jf. Ìbøddel 2) over for sin kone. Hards. han var en boffel, han kun aldrig snak ordenlig te et menneske (= kunne aldrig tale ordentligt til nogen). Him´V. en der er en boffel i æ mond. Modsat ordentlig snak. SVJy. \ (hertil spec.) = mund, kæft [spor. på Herning´egnen] h嬶 di bofèl! = hold din mund. HPHansen.Opt.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = uordentlig "klump" tøj [spor. i Thy´S og Hards; syn.: bufle·værk]
3) = ujævnhed, fx i pløjning [spor. i Hards]
| buffe | buf¡fet |
| Sidens top | |