buffas
buffel| buffas | buffel |
verb. _ bo÷f Vends; bo·f SkodborgH (Hards). _ præs.: ´er (K 6.2); bofè Tønder. _ præt. og ptc.: bofè
[muligvis sideform til puffe (jf. Dialektstudier.II.11), men med særlige betydningsudviklinger, jf. Kalkar. buffe (= slå, give lyd af slag); jf. norsk og svensk dialekt buffa samt nedertysk buffen (= puffe, (små)støde)]
1) = give efter; skubbe el. holde noget tilbage; om elastisk el. sejt materiale, især om tykt lag mos el. lign., som en spade ikke kan skære igennem [spredt i Vends] Løs Tørvejord buffer for Spaaenj (Spaden), saa Spaden ikke kan skære igennem, men stødes tilbage. Lars.Ordb.28. de boffer få plåw¶wi (= det buffer for ploven), dvs. »senegræs sætter sig fast foran langjernet, så det ikke rigtig kan skære igennem. AEsp.VO. \ (overført, om samtale:) haj mat blyv ved, siel om osse de buffe non Gaangh = han måtte blive ved (med at sige noget for at holde samtalen i gang), selv om også det gik trægt nogle gange. *Thise.LS.II.83.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = trykke, presse skindet løs under flåning af slagtet dyr [syn.: Ìboge] (når de skulle flå et får) så ¡bofè di èt ¡så¶èn mæ è ¡hå¿ñ = så trykkede de det (dvs. skindet) løs sådan med hånden. *$Mandø. \ (hertil:) af·buffe = d.s. Hver mand bar ¨ en kniv til at "afbuffe" sælen (ved sejlads på arktiske have). *RibeAmt.1976.111.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slå, banke (søm) i. *Tønder.
4) buffe ¡ud = udvide sig, så der bliver buler på overfladen. *Hards.
| buffas | buffel |
| Sidens top | |