buder
bud·kone| buder | bud·kone |
subst. _ med sideformen bude·foged. _ 1.sms.led: udtales i alm. som »Çbude; båÛ´ SØJy´N; også *bøj´ SVJy´S.
[< bud 2]
1) = mand, der sammenkaldte en bys fæstere til hoveriarbejde (på en herregårds el. på kronens ejendom) [spredt i Østjy´S, spor. i øvrige Nørrejy; fortrinsvis i kilder fra 1600´ og 1700´t.; forældet; syn.: bud·dreng, buder 1] Ridefogdernes vigtigste ¨ Hverv var vel nok at sørge for Landgildens Inddrivelse ¨ medens ¨ "Bojfogden" sørgede for, at Bønderne blev "budt" (= budet) til Hoveriarbejde, men undertiden ¨ ogsaa ¨ at assistere ved særlige Arbejder. AarbThisted.1935.107. AarbKult.1895.136. Iøvrigt var Christen Ølgryde fritaget for at yde hoveriet, da han var Budfoged. AarbHards.1950.114.
2) = lønnet medhjælper for sognefogden (udnævnt af amtmanden, alm. brugt i perioden 1791_1857) [spredt i Nørrejy og SønJy´N] Schade.Mors.232. Under Sognefogeden fungerede "æ Bojfowed" ¨ han tilsagde Folk til fælles Arbejder. Feilb.BL.I.173. Båj·fowèÛ kaldtes den Mand som Sognefogden havde til at gå med Breve. Røjkjær.Opt. Naar Rejsende eller Kommandoer efter Amtsstuens Anvisning skulde have (offentlig) Befordring, blev der ved de saakaldte "Bojfogder" sendt Bud til Sognefogderne (om at skaffe vogne). Ravnholt.Thorning.II.74.
| buder | bud·kone |
| Sidens top | |