buddi
buddike| buddi | buddike |
verb. _ med sideformerne budde, budre, budle, buje, puje. _ udtale »kort, jf. også K 1.3; (desuden:) *bu·è $Ål; *budle spor. i SV´ og SØJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1); u.end. (K 6.3) SVJy (vedr. formen budre).
[formentlig beslægtet med hollandsk botsen, nedertysk butsen (= slå, støde), muligvis også med holstensk putten, putjen (= drive ind)]
1) = trykke skindet fra kødet vha. knyttede næver (ved flåning af dyr) [Hards, SVJy´V, SønJy´NV, spredt i Fjends og i øvrige Syd- og Sønderjy (undt. Kolding´egnen og Als); se kort; syn.: Ìboge 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det var let at tage Skindet af de slagtede Får, da man "ku buddi" det af med Næven, hvorimod man måtte flå Huden af Kalvene med Kniven. Når mor slagtede et dyr, og hun havde åbnet skindet, så buddie hun det løst ¨ ved at støde og trykke en næve ind mellem skindet og kroppen. HPHansen.Opt.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = puffe, skubbe med snuden (især om dyreunger, der vil die) [muligvis beslægtet med burrie 1 (og i Hards sammenblandet hermed); spor. i samme områder som betydning 1; syn.: Ìboge 3] Lammene springer paa stive Stritben over Knoldene eller staar med fimpende Haler (jf. Çfimpe 2.1) og budrer løs paa Moderens Yver. Frifelt&Kragelund.DV.68. Naar Kreaturerne kløer sig, siges "de budier". Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = banke el. presse facon i en »jydepotte (indefra, vha. flade og runde sten) [kun sikkert afhjemlet i Fjends] FLynggaard.J.24 (med ill.). HPHansen.JL.8. AGJensen.J.36.
4) = gnide på en »buddipotte [spor. i Bjerre] den el. de, der (ved nytår) "buddier" uden for et hus’ dör el. vinduer, bliver eftersøgt og indbudt samt trakteret. FDF.I.45.
| buddi | buddike |
| Sidens top | |
}){kind=link}