bryllups·skareÌbrynde

bryn

subst. _ bry¿n/bryj¶n/bry·n (K 2.0, K 1.1) alm.; brën (K 2.1) NVJy, Vestjy, sideform spor. i Sønderjy´V; bri¿n $Tved; brøn $Gosmer. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; (i betydning 1:) fem. SSamsø, Anholt.

 Næste betydning

1) = nederste kant af stråtag el. tangtag (jf. tang·bryn) [Hards, SVJy (±S), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: bryn·tag, Ìbrå, ovs x, tag·skæg]

Tæt afhjemlet

Brynet bestod af underbryn og overbryn, begge lag blev syet fast om den nederste lægte. SVJy. de ¡føst a ¡tæ§kèªmañ¶ han ¡gjö han be¡gøñè han sætè ¡bry¿n de æ dæñ ¡næj¶èst law ¡ta© = det første tækkemanden han gør, (når) han begynder, han sætter bryn, det er det nederste lag tag. $Ål. de gamle tækkemænd sagde: ¡no ska wi ¡skjær ¡brøn¶èn, (dvs.) skære tagskægget lige, efter en opsat snor. $SSamsø.

 Forrige betydning

2) = øjenbryn [spor. afhjemlet; syn.: øjenbryn·hår] _ (overført:) fo jæn¶ i æ bry¿n = få et slag lige i ansigtet. $Darum.

bryllups·skareÌbrynde
Sidens top