brygger·pige
bryggers·dør| brygger·pige | bryggers·dør |
subst. _ med sideformen bryggels. _ brø©¶è(r)s (stedvis også brö©¶è(r)s, jf. Çbrygge) alm.; også brø©¶s Vends´SV, ØHanH; også brø¿©s Vends´NV og ´MV (jf. AEsp.VO.); også brø¿©ès spor. på Djurs, i MØJy og Sydjy; bre©¶èrs $Tved; også brø©(è)s spredt i MØJy; også bry©¶ès spor. i Hards´V; brø©èÏs $SSamsø; brø©¶èÏs TunøSg (Samsø); også *bryggels spor. i Him; også brøw¶ès $Haverslev, $Ræhr, $Oddense; også bröw¶ès $Kragelund, spor. i SVJy. _ afvigende 1.sms.led: spor. uden stød (især i NVJy og Han). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: brø©¶(è)st Vends, Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Çbrygge, Ìhus 2.1; Nørrejy, spor. i SønJy´NØ; syn.: brue·hus, fremmers 1, sals x, yder·fremmers]
= det rum i stuehuset, der anvendes ved brygning, bagning i stor ovn, slagtning, rengøring af gryder og kar samt andet grovere husligt arbejde (jf. også bage·hus (Ord&Sag.1981.25ff.), vaske·kammer, vaske·rum to·kammer); normalt beliggende ved siden af køkkenet, der i visse egne sammen med bryggerset kaldes »fremmers, idet en opdeling i bryggers og køkken i visse egne ikke er opr. (jf. fx Kaae.SLem.180). I Brøggest var der i Bagerun a tow Grutjiler aa saa var der en Jøngtjan te a tjan Smør i = i bryggerset var der en bageovn og to gruekedler, og så var der en »gyngekærne til at kærne smør i. Vends. manè haÛ pi§kè i djær brø©¶èrs = mange havde pikket (dvs. gulv med »piksten) i deres bryggers. $Ræhr. ¡niè i ¡brø©¶èsè ¡dæ¿è ha wi ¡sö¿n ¡o·bèn ¡skåªsti¶èn = nede i bryggerset der havde vi sådan åben skorsten. $Storvorde. ¡dejªtråw¶èt heÏè ¡bå·©ªtråw¶èt sto¿ po tåw¶ skamèÏ i brø©sèt = dejtruget eller bagetruget stod på to skamler i bryggerset. $Hundslund. \ (spec.:) ¡nuè ¡ste·èr ¡wa¶ Ûèr ¡tòw¶ ¡brø©¶èrsèr, over´ og nederbryggerset. Nederbryggerset gik gerne helt gennem huset på tværs. Undertiden dannede de to bryggerser ét rum, som da var vinkelformet med ovnen i vinkelen. Overbryggerset kaldtes undertiden frammers. $Torsted.
| brygger·pige | bryggers·dør |
| Sidens top | |