Ìbrum

Èbrum

Se også Ìbrum (subst.), Èbrum (adj.)

Çbrum

subst. _ udtales som »Ìbrum. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[spor. afhjemlet]

= dyb, brummende lyd; drøn. ¡dæñ¶ ¡ha¿r jo æn ¡ves ¡brom¶ å ¡dæñ¶ ¡følèr di = den (dvs. bidronningen) har jo en bestemt brummende lyd, og den følger de (dvs. de andre bier). $Vodder. (nytårsskyderi:) Bum ´ Bum ´ Bum, saa kom dæ tre Skaar, et de ordentle vaa Brum idt = så kom der tre skud, ét, der ordentlig var drøn i. FlensbAvis. 2/1 1891.

Ìbrum	Èbrum
Sidens top