![]() | ![]() |
Se også Çbrum (subst.), Èbrum (adj.)
subst. _ brom¶ alm.; brom $Felsted. _ som 1.sms.led: samme udtale som »Èbrumme. _ genus: mask. NØVends (K 7.2); stof´neutr. og fk. spor. i øvrige Nørrejy (K 7.3).
1) = blade, nåle, blomster, knopper, frø; topskud, rakler; avner, frøsmuld el. andre plantedele ud over selve stænglerne; fx af lyng, revling, malurt, siv, tagrør, kløver [Vends, Hards (±NV, men inkl. tilstødende egne af Fjends), MØJy´S og Sydjy ´N, spredt i NØJy (±SV), øvrige Sydjy samt SønJy´NV, spor. i øvrige Nørrejy og SønJy´V; se kort]
![]() | ![]() ![]() |
(en) gu¿ Bjæsk lawè di å ¨ Brom¶i å Mølètèn å så no Per¶ikom = en god bjesk lavede man af blomsterne mv. af malurten og så noget perikum. Vends (PoulAnd.P.54). Bromenj (af malurt) er mavestyrkende og sættes paa Brændevin. Lars.Ordb.180. De fleste "næj æ Brom¶ aw¶" (= gned bladene af) ved at de gned Stænglerne hen over en ru Kampesten (når der skulle fremstilles koste af revling´ris). HPHansen.Opt. æ Brom¶ a Pås (= knopperne af porse) blev brændt og brugt som Snus. HPHansen.HH.117. fæj æ brom¶ åp (= fej brummen op), dvs. spildte smårester af høet, frø, avner, stråstumper. $Vroue. hvis høet lå forlænge på skår og blev for tørt og kløverbladene gik af ved stakning, sagde man at brommen gik af. Vends´SV. Vi høester eet æ rører inden æ brom æ goen å em (= vi høster ikke (tag)rørene, inden) blade og sideskud er faldet af. Hards. En vissen Gran, der har tabt Naalene, er "Brommen" gaaet af. Vends. \ (også) = visne blomsterstande mv. fra bær; skaller mv. fra bær efter saftkogning [spor. i Vends, MØJy´S og Sydjy´S] brom fremkom naar vi skyllede Bær, og Bægerblade og andet smaat svømmede paa Vandet og kunne skummes af. Sydjy´S. "brom", det der blev tilbage naar der blev kogt f.eks. ribssaft, solbær eller hyldbær. MØJy´S. \ (spec.) = det yderste, fanen af en fjer. som prøve på, om ovnen er varm nok, (bruges) at jage en fjer ind i den og rask ud igjen; er "brommen" så svedet af den, er ovnen varm nok. *Ommers´Ø (jf. HPHansen.BB.85).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kraft, styrke; glans [overført < betydning 1] \ faste forb.: brummen er gået af nogen/noget = kraften, styrken er forsvundet fra den/det pågældende [spredt i Vends, Hards´S og SVJy] brom¶i ær o· ham (= brummen er af ham), dvs. det er forbi med hans manddomskraft. $Børglum. KBecker.UF.II.27. om afgrøde der havde været i god vækst, men af en eller anden grund var gået i stå, sagde man, at æ brom var gået af det. Hards´S. (spec.:) Tøj, som "Brommen" er slidt af = luvslidt tøj(?). AarbVends.1933.98. _ tage brummen af nogen/noget = tage modet, "pippet" fra nogen, tage kraften fra noget [spredt i Vends, Hards´S og SVJy, spor. i Thy] Han hår tåen æ brom å æ Arbed, dvs. han har gjort det meste el. groveste af Arbejdet. Thy. såm ¡oµ¶ ¡wò hun så ¡pæ¿n, mæn ¡syw¶ ¡bön¶ hå tå ¡brom¶i ¡åw¶ hi = (som ung var hun så pæn, men syv børn har) taget glansen af hende. AEsp.Læsø. vi ska nok ta æ brom a ham = sætte en pralende slagsbroder på plads. Hards.
3) = vækst, "skub", fart [overført < betydning 2] _ fortrinsvis i flg. faste forb.: der er brum i noget, der er brum på [spor. i Hards´S og SønJy] ¡No¶ è dæ ¡Brom¶ i e ¡Hawèr, e ¡Ræ¶n ha såt ¡Skor í èt = nu er der Vækst i Havren, Regnen har sat "Skud" (dvs. skub) i den. HostrupD.II.1.57. dæ va ¡å·nlè ¡brom ¡å· = der var ordentlig fart på. $Felsted. _ få brum i sejlene = få fart på, få "gang i den" [spor. i SVJy] (præsten, der var noget af en helvedesprædikant, begyndte at tale, og) a ska low for, han fæk Brum i æ Sejel = jeg skal love for, han fik brum i sejlene (dvs. fik talt sig op, talte "med store bogstaver"). JJacobsen.T.I.18.
![]() | ![]() |
Sidens top |