brue·tøj
Ìbruge| brue·tøj | Ìbruge |
Se også Èbrud (subst.), Ìbruge (subst.)
subst. _ bru©¶ alm. i Østjy; bro©¶ Vends´SV, Han, NVJy (vsa. brow¶)Ì; *brog SØJy´S; brow¶ MVJy (vsa. bruw¶, bru¿ ´S)Ç; bru¿© SVJyÈ; bru¿ch/bru·ch (K 1.1) VSønJy¢, $Agerskov; bruch ØSønJy. _ genus: stof´neutr.
\ Ìdog bru©¶ $Agger; Çogså *brú (K 2.1) HPHansen.Opt.; Èdog bro¿© Fanø; ¢dog bru©¶ $Mandø, bruw¶ Rømø.
[Nord- og Midtjy, spredt i Sydjy og SønJy (i rigsmålspåvirkede forb.)]
= rigsm. tysk jær¶n ka væ gu¶è nåk te ¡si brow¶, mæn (det) ær får reµ· te èn ¡hyw·lªreµ¶ = tysk jern kan være godt nok til sit brug, men ¨ er for ringe til en hjulring. $Vroue. æ speñkwonèr ¨ hentede ulden på gårdene og sad i deres eget hjem og spandt; det var skik ¨ at give en sådan kone let te huwsèns bruw¶ (= lidt til husets brug, dvs. naturalier) i tilgift, når hun kom for at levere det spundne. Holmsland. (talemåde:) "Hvar Di’l te set Bru·g" ¨ så· Kwo·n hon tja’nt mæ æn Ilra·g å tu Smör’e åp mæ æn Mo·gskow’l = hver ting til sin brug, sagde konen, hun kærnede med en ildrage og tog smørret op med en møgskovl. AarbVends.1942.219. \ (også:) uden egl. betydningsindhold [spor. afhjemlet] de æ ejt te hwær das ¡brow wi træffer ¡såen folk = det er ikke hver dag, vi træffer sådanne folk. Han. Æ Bønder, de kan være gode nok, saan til djer Brug (mener en fisker). EBertels.H.153. Tønnes.GSF.98.
| brue·tøj | Ìbruge |
| Sidens top | |