brue·kedelbrue·pind

brue·kok

subst.

[< ¢brue 4; spredt i Hards´S og SVJy´N; syn.: Çbrue 2, Çbruse, brue·kat]

= legetųj som frembringer en susende og brummende lyd.

brue·kedelbrue·pind
Sidens top