brud·gom
brudgoms·kobbel| brud·gom | brudgoms·kobbel |
subst. _ med sideformen brudgom·fører.
[SønJy (±SV), Sydjy´S; spredt i Vends (±S), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= ældre, gift mand, der som forlover ledsager brudgommen til kirke (parallelt med brudens »brude·smykker, »brude·fører, »føre·kone). Brud og Brudgom ¨ i det fineste Køretøj og Puds skulde ud at »byde Brudesmykker og Brudgomsfører (to uger før brylluppet). Der var kun en Brudgomsfører, siden blev der to, og da skulle ¨ den ene være af brudgommens og den anden af brudens slægt. SønJy´M. Ve e sie a e bruijfolk sådt e bruijsmykke å e brøchumsførre med væ dæ ma·g = ved siden af brudeparret sad (ved bryllupsmiddagen) brudesmykkeren og brudgomsføreren med hver deres ægtefælle. Sundeved.
| brud·gom | brudgoms·kobbel |
| Sidens top | |