brude·vielse
brudgoms·fører| brude·vielse | brudgoms·fører |
subst. _ 1.sms.led: bru(j)´ VendsÌ, Læsø; broj·´, bròj·´ ThyÇ; bruj·´ Mors; broj·´ $Vroue; bry·´ Ommers´Ø; bruj´ øvrige NØJy, MØJy (± HadsH), Samsø; bruj´, bruÛ´ SØJy (± Bjerre); bruÛ´ $Anholt; bru´ $Voldby; bru·j´ $Tved, LBælt; bru(·)Û´ $Bjerre; bruj(·)´ Hards (spor. også brur(·)´); brø·´ SVJy, Sønderjy´NÈ, Als, $Fjolde; brø´/Ábrø´ (K 1.9) Sønderjy´S (dog Ábrö´ i SØ og Ábrø·´ Als). _ 2.sms.led: ´gom (evt. ´®gom) alm.; ´ªgom¶ Ommers´Ø, MØJy, Djurs, SØJy; ´®gom/´®chom (jf. K 4.2) Sønderjy (i ´Ø vsa. ´®gèm/´®chèm). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur. (sj.): ´er (K 6.2).
\ Ìogså bru·´, brujè´; Çskrevet *brøj´. JKirk.NT.104; Èdog bryj·´, bruw·´ $Mandø.
[muligvis < rigsmål (via kirkelig sprogbrug), de sønderjyske og sydvestjyske former med ´ø´, ´ö´ dog < nedertysk brø·gam (se Mensing.Wb. brüdigam)]
1) = rigsm.
2) = forlovet ung mand; kæreste [spredt i Sønderjy] De forlovede fulgtes ¨ til nærmeste Købstad for at købe Handtro (= »håndtro, forlovelsesgave) ¨ Brudgommen (e Brøgom) gav Bruden (e Brui) en sølvbeslagen Salmebog. Ussing.Als.137. hon hæ hå ¡måñè ¡brø·chèmè i siñ· daw· = hun har haft mange Kærester i sine Dage. Als.
| brude·vielse | brudgoms·fører |
| Sidens top | |