brovte·vornÇbrud

Se også Çbrud (subst.), Èbrud (subst.)

Ìbrud

subst. _ bru VendsÌ, Læsø; bruÛ ØHanH; bruÛ¶ NØJyÇ, HadsH; broj¶ ThyÈ; bruj¶ Mors, MVJy¢, MØJyHadsH), DjursAnholt), Sydjy£; bru¿Û Anholt, Bjerre; bruj¶/bruj (K 1.1) SønderjyÀ; også bryj¶ el. bry¿ spor. i Him´SV, Ommers, Rougsø, Fjends og GørdingH; overalt også yngre (vel rigsmålspåvirkede) former med lang vokal. _ som 1.sms.led: se Èbrude´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: bru·j Vends (dog bruèr Vends´S); bru·Ûèrn (bf. i. betydning 2) Læsø; broj· Thy; bruj·/Ábruj (jf. K 1.3) Midt-, Syd- og Sønderjy (dog bryj· $Darum, bru·r $Fjolde).

\ Ìspor. også bru¿, bru¿j; også bruw¶ spor. i ´NV; Çspor. også (muligvis ældre) bruj¶; Èogså brúÛ HassingH; ¢spor. også bru¿r, brúr; også broj¶ Hards´N; £også bru¿Û; Àdog bru $Fjolde.

 Næste betydning

1) = kvinden på hendes vielsesdag. ¡dæñ¶ dæ sku wæ ¡bruj¶ hon wa ¡uj å ¡bej ¡o¬¶t de ¡å·nt pærso¡na·Ï = den, der skulle være brud, hun var ude at bede alt det andet personale (dvs. indbyde »bestillingsfolk til brylluppet). NSamsø (DaDial.I.22). ¡bru¿Ûèn å ¡bruÛªgåm¶eñ ¡di spa¡si¿rèÛ ¡sjæl¶ i ¡kirk = bruden og brudgommen de spadserede selv i kirke. $Anholt. Bruden skulde have ¨ Kovringer med i Kirken i et rødt Klæde, og naar de Nysgerrige kom og ønskede hende til Lykke, rakte hun over til Brudepigerne efter en »Kovring til Vedkommende. Det var en stor Skam, hvis disse Kager slap op, saa mente man, at Brødet vilde komme til at slaa knapt til for Bruden. HPHansen.GF.I.115. è ¡bruj o· ¡brujgèm (= bruden og brudgommen) kom sammen ind i kirken, men gik hver til sin side, når de satte sig ned. $Fanø. æ ¡bruj¶s ¡fa¿r ¡gø·r æ ¡me·st ¡tí æ ¡brå¬op = Brudens Far gjorde den meste Tid Brylluppet (dvs. holdt som regel brylluppet). $Vodder. _ (talemåder:) "Det regner Guld i Brudens Skjød" sagde man, naar det regnede paa Bryllupsdagen; det var et Tegn paa, at hun fik rige Dage. SønJy. Nær æ Bruj betænker sæ, betænker æ Brujgom sæ osse (siges ved Handler, når Sælgeren betænker sig). AarbHards.1930.143. te hølèÛ mæ æ bruj¶ å æ bæj·lèr ibå¿© æ§tèr! (= til helvede med bruden og bejleren bagefter) dvs. pokker i vold med det hele. Mors (F.). Hvern der hær e Lykke, gær med e Brud i e Seng = den, der har lykken (med sig), går med bruden i sengen (dvs. vinder pigen). Kok.Ordspr.76. \ faste forb.: danse bruden ¡op = danse den første dans med bruden ved bryllup [spor. i Hards, SVJy og SSlesv] Ved et Bryllup skal Bruden danse første Dans, og ikke andre Par kommer på Gulvet; det er gjærne den villeste (= den mest fremtrædende) Karl, der får det Hverv å dans æ Bruj åp. Holmsland. æ ¡by·ªsvön da·ñsèr e ¡bruj ¡op = Bydesvenden dansede Bruden op, dvs. han dansede et Par Gange rundt med hende og afleverede hende så til Brudgommen. Angel. _ danse brud af lag, danse brud til kone. Under dansen ¨ lister en af de gifte koner sig bag paa bruden med et hovedklæde for at sætte dette paa brudens hoved og holde det fast, mens hun overtager dansepartnerens rolle. Det gælder da for bruden at undgaa dette, hvad dog aldrig lykkes. Naar bruden har danset med klædet paa hovedet, er hun "danset til kone". *Him´SØ. Bruden dandses af Lauget, midt imellem Pigerne, der beskytte hende og hindrer Konerne fra at tage hende. *AarbAarh.XII.78. ¡bru¿Ûèn (skulle) ¡då·ñs mæ ¡bej·ªmåñ¶èn ¡fest får å bliw ªdå·ñsèn ¡uj¶ a ¡de law, som hon war ¡i¿, så mot hon ¡festèn ¡då·ñs mæ heñè ¡måñ¶ ¡ba·©ªætèr = bruden skulle danse med bedemanden (jf. Ìbede·mand) først for at blive danset ud af laget, som hun var i, så måtte hun først danse med sin mand bagefter. *$Anholt. _ fæste brud = navn på leg. *SprKult.II.48. _ stå brud = rigsm. _ (overført:) "æ Rok staar Broj", naar den staar Natten over uden Hør. *Hards (PKMadsen.Opt.; jf. Feilb.BL.I.102). den første Karl, der om Morgenen kommer ind og ser den (dvs. rokken uden hør), har lov til at tage den (eller han vinder spindersken). *Hards (Krist.JyA.T.III.93).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (i plur.) = brudepar. ¡no ¡kom¶èr ¡bru·Ûèrn! = nu kommer brudeparret. *AEsp.Læsø.

 Forrige betydning

3) = forlovet, kæreste [Sønderjy (±NØ og Als´N); se kort]

Tæt afhjemlet

LFogtman.ca.1810. Saadn fik æ en Bruid, de vaar rigtenok en Mærgends, men min Kuen bløv et = sådan fik jeg en kæreste, det var ganske vist en markeds(kæreste), men min kone blev det. SJyMSkr.1943.161. Do hæ danjt fåt dæ en lille bruj ´ min dreng? = du har da ikke fået dig en lille kæreste, min dreng. SAndres.GB.64. \ til bruds = på kærestebesøg [spor. i VSønJy og på Als] I Højer´egnen skal den unge karl hen at se til hans kjæreste i mørkningen, et mørkens´smut. Det kalder de: han er til bruds. Krist.JyA.T.IV.49. han haj væn te bru¶js, dvs. han havde tilbragt natten hos kæresten. Højer.

brovte·vornÇbrud
Sidens top