brokle·værk

brokning

brokling

subst. _ (»´ing:) bråklèµ alm.; bråklin $Voldby. _ genus: fk. alm.; mask. $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = afbrækket eller afslået stykke af mursten [< Ìbrokkel; spredt i Midtjy´Ø, spor. i tilstødende egne] Horsens (NVDorph.1833). Blich.EB.6.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = klamphugger; person, der ikke er god til sit arbejde el. ingen vegne kommer med det [< Çbrokkel; spor. i Østjy´M og Sall]

 Forrige betydning

3) = tilbagestående person; undermåler [spor. i Vestjy´V og MØJy]

brokle·værk	brokning
Sidens top