brok·kasse
brokke·buks| brok·kasse | brokke·buks |
Se også Èbrok (subst.)
verb. _ med sideformen prokke._ bråk/brå÷k/brå§k/Ábrå(÷)k (K 1.4) alm.; brò§k NVJy; prå÷k/pråk (K 1.4) dominerende i Vends, spor. i MØJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = brække i småstykker; smuldre [< Èbrok 1; spredt i Sønderjy og Sydjy´S, spor. i Midtjy] de kvinder, der kom og så til hende (dvs. barselkonen), fik den mærkelige ret: rugbrød brokket i brændevin, og så blev det søbet med skeer. RibeAmt.1923´27.191 (jf. Feilb.FH.102). bråk kjöÛ o kantøflèr åp i æ pañ· = stege stumper af kød med kartofler i panden. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kludre, arbejde uordentligt og uden fremgang; ofte i forb. gå og brokke i det [spredt i NØJy, Fjends og MØJy, spor. i øvrige Vestjy] Jov ´ lig og brokk med ander djes / og saa ’tt faa pass’t sit it / det kalder a sgu skidt = jo, ligge og brokke med andres (tag, dvs. tække andres tag), og så ikke få passet sit eget, det kalder jeg sgu skidt. HansPovls.HD.24. Huj¶n æ¶ èt do sto å bråkè i¶ èt = hvordan er det du står og kludrer i det. MØJy. han bråkè ve (= brokker ¡ved) om en, der slider godt. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = blande noget sammen, fylde noget på uordentlig måde; proppe [spor. afhjemlet] håj pråkè ¡pwosi ¡ful¶ = han stoppede posen fuld. AEsp.Læsø.231. do mo et så¿n seÛ å bråk = du må ikke sådan sidde og proppe i dig. $Tved. \ i tryktabsforb.: brokke ¡i [spor. afhjemlet] så blöw dæ bråkke sö¶n (= sådan) æn Masse Swesker å Rosi¶ner å Kjesbær (= kirsebær) i¶, te de wa hi¶el grusselig (= helt forfærdeligt). TKrist.BT.89. hand fæ ¡åtte ¡möj ¡ibråkke (= han fik alt for meget blandet sammen) siges om person, som påtager sig for mange hverv. AlsOrdsaml.81. (talemåde:) En ska it braak mier i, inn en ka søv ow = man skal ikke brokke mere i, end man (selv) kan søbe af, dvs. man skal ikke slå større brød op, end man selv kan bage. ØH.1942.53. _ brokke i ¡blød = sætte tøj i blød; (overført:) gøre forberedelser til gæstebud, fx bryllup [spor. i Vends] Melsen.1811. AEsp.VO.III.146. _ brokke ¡i sig = fylde sig med mad, æde [spredt i Østjy, spor. i Sall og Fjends] OBork.1814. _ brokke ¡sammen = blande, rode sammen; især foragteligt om hurtigt og uden omhu at tilberede mad, evt. af forhåndenværende levninger; (overført:) fabrikere en usandsynlig historie [spor. i Vends, Thy og Fjends] Haj spærmen¡tij¶re så æ Støtj Titj mæ å sæt sæ e¶j i å bråk noe sam¶mel te å få ¡i sæ = han eksperimenterede så et stykke tid med at sætte sig ind i at brokke noget sammen til at få i sig (dvs. til at spise). AEsp.GG.55. De hi·læ lò¶ å wa pråkkæ sammel = det hele lå og var rodet sammen. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = mukke, gøre vrøvl; især i forb. brokke ¡af sig [spredt i MØJy, spor. i øvrige Nørrejy] hwans ¡ær¶ èÛ do sejr å ¡brò§kèr ¡åm¶ = hvad er det du sidder og mukker over. $Torsted. han bråkèt èn ¡hi¶èl ¡di·èl ¡ow· sè (= han brokkede en hel del af sig), dvs. han gjorde en hel del vrøvl. $Todbjerg. \ (også) = snakke vrøvlende om løst og fast [spor. afhjemlet] Prangeren kunde staa o bråk såmøj a sæ, og det kunde ende med, at man opdagede, at man et¶ hår (= havde) fåt andt end Feddi (Snak i Stedet for Penge) (jf. fiddi 2). HPHansen.GD.III.158. \ faste forb.: brokke snude/mule/mund = mukke, gøre vrøvl [spor. i Syd- og Sønderjy] _ brokke svensk = tale bebrokkent svensk. *Thise.LL.20. _ brokke tysk = tale gebrokkent tysk. *SønJy´N. _ jf. brok´dansk.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = være stortalende, gøre sig vigtig, prale. hañ pustèr sæ å¬tin ¡åp, hañ wel bråk mæ hwa hañ kå¿ñ = han puster sig altid op, han vil vigte sig af, hvad han kan. *$Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
6) brokke ¡op = hoste op, harke. æ bròkèÛ nu ¡ho·r ¡klom·pèr òp = jeg hostede nogle hårde klumper op. *$Torsted. *Thise.NKS.75.
7) brokke til mulle (= navn på leg) se mulle x.
| brok·kasse | brokke·buks |
| Sidens top | |