broget | Çbrogl |
Se også Çbrogl (adj.)
subst. _ brå©¶l _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[formentlig < Èbrok; Hards (±N); se kort; syn.: Ìbrokkel]
![]() | Tæt afhjemlet |
= afbrækket stykke, stump (især af tørv). Vore Klyn (= Skæretørv) var slemme til at gaa i Stykker, naar de blev tørre, de blev til Braagl og Billinger. Hards. Vil du med ind, så får du en brogl brød og en dram. Hards.
broget | Çbrogl |
| Sidens top | |