broge·blitte
Ìbrogl| broge·blitte | Ìbrogl |
adj. _ med sideformerne brogeret, brogig. _ bro·©èt/bro·©èÛ/bro·©èÛ (K 6.1) alm. i Nørrejy (spor. også ´å´); brò·©è Vends (også bro·©è ´S)Ì, Læsø; bro·©o $Voldby; bro·©è SVJy; også bro·©it spor. i MØJy´N; også bro·©i (og bro·©èrè) spor. i Midtjy og SVJy; brå·©èt/Ábrå·©èt (K 1.9) SønJy´N og ´V. _ plur.: u.end..
\ Ìnærmere detaljer vedr. udtalen i NJy ses i AEsp.Nordjysk.II.25.
1) = med grundfarve, der brydes af (store) felter el. pletter af (stærkt) afvigende farve; om store husdyr, især kreaturer, spor. også hest, svin, hund [Nørrejy, spredt i SønJy´N og ´V; se kort; syn.: buntet 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
di soold den brooget = de solgte den brogede (dvs. den brogede ko). ABerntsen.GÆ.14. han hå·Û tòw¶ bro·©èÛ hæj·st = han havde to brogede heste. Thy. Kjømannens den brogit Hund = købmandens den brogede hund. HHede.E.21. _ (i bf., som tilnavn til ko:) How, Broget, hwa æ dæ ve’et mæ dæ = hov, brogede, hvad er der i vejen med dig. ØH.1946.158. \ (også om fugle, insekter og fisk) = plettet, spættet; flerfarvet (jf. betydning 2) [spor. afhjemlet] (en) ¡hwe§pªstjæt (er) bro·©è, mæ æn låµ hå·l = en vipstjært er broget, med en lang hale. Thy. de store brogede Myrer. HPHansen.KFV.191. _ (spor. i tilnavne:) ¡röspæt ¨ kaldte de gamle bro·©è fløñ·èr = de gamle kaldte rødspætter for brogede flyndere. Thy. bro·©è æñ¶èr (= brogede ænder), gråænder. TunøSg (MØJy). æ broge Fowl = den brogede fugl (dvs. digesvale). KThuborg.Harboøre.35. Broget Kræsten (= Kristen), Grøn Stikflue (dvs. spyflue). SØJy. \ faste forb. (om planter): broget havre = (navn på) havresort (efter kernens farve); jf. JLange.ODP.I.169 [spor. i Nordjy; fortrinsvis i ældre kilder] Udmarksjorden ¨ blev fordum allene brugt til sort eller broget Havre og gav i Almindelighed kun 3 højt 4 Kjærve (jf. kærv x). Schade.Mors.295. _ broget sko = blomst beslægtet med »blåsko [spor. på Mors og i MØJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = flerfarvet, evt. spraglet; fortrinsvis om tøj, garn mv. [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´N] (derefter vaskes) ¡de dæ it ska ko·©ès, u¬tøw¶èt å de bro·©èt = det, der ikke skal koges, (dvs.) uldtøjet og det flerfarvede. $Hundslund. de tøj æ da snaaer faa brogeret = det tøj er da næsten for spraglet. SVJy. (ved tækning:) dæ· blöw æ Ljöng nåk stokn ind i Tåter, o et i Stri·ver, sår¶n te æ Tæk¶ blöw broge = dér (dvs. ved en bestemt metode) blev lyngen nok stukket ind (mellem stråene) i totter og ikke i striber, sådan at tækket (dvs. taget) blev broget. Hards (HPHansen.JP.24). (ved »konegilde:) kvejÉrn (blev) sat te bore mÉ Én vældi stu flÉsk´pangka åpå Én hålajs tolÉrkÉn å gåt Òl i de bròge kruvs mÉ tenlåge = kvinderne blev sat til bordet med en vældig stor flæskepandekage på en hollandsk tallerken og godt øl i det flerfarvede krus med tinlåget. Grønb.Opt.2. Krejleren sejlede med ¨ tre Slags Lervarer ¨ Sort Kar, rødt Kar og broget Kar. AarbThisted.1920.168ff. _ (i afvisende svar:) hwa ær¶ æ klå§k? ¨ æn æ bro·©è! = hvad er klokken? den er broget. Vestjy (F.II.187). \ (spec.:) broget garn = strikkegarn tvundet af en hvid og en farvet tråd [spor. i Hards] Den mørkeblå garn blev tvunden sammen med en hvid tråd af samme slags uld, men ufarvet, (og derefter strikket) til "brogede sokker". Budst.1959.149.
3) (overført:) se broget ud, blive (én) for broget = se uoverskueligt, vanskeligt ud; blive for uoverskueligt, "for meget" [spredt afhjemlet] de kan gjør jæn æ broged nok = de (dvs. pigerne) kan gøre én det vanskeligt nok (sagde den unge mand). Aakj.LH.33. hun hå¶r e nöj bro·©èr (= hun har det noget) rodet, snavset. $Vroue. _ (om vejr:) bro·©è wÉjlè (= broget vejrlig), ustadigt vejr; vejr med ubehageligheder: storm, blæst og regn. $Torsted. (vejrregel:) næ¿r æ hem¶èl æ sæ bro·©èÛ som æn hjæj·lmaw· så wel èÛ ræ·n eñ·èn fi·r daw· = når himlen er så broget som en hjejlemave, så vil det regne inden fire dage. $Lødderup. \ (i kortspil:) broget opvisning. bro·©èt ¡åpªvi¿sneµ = en lys og en mørk dame. *$Hundslund.
| broge·blitte | Ìbrogl |
| Sidens top | |