bregeligbregne·frø

bregne

subst. _ med sideformen bregn. _ bra©n Vends´Ø; brÉ©n Vends´N; bræ·n spredt i Vends (±SV), spor. i NVJy, Him´V, Fjends, Hards´S, Sydjy og VSønJy; bræ©·n Him´Ø; bræ·©èn Ommers, Djurs, MØJy; Ábræ·n Als, Sundeved; bræ¿n $Agerskov; overalt også (yngre) bræj·n, brej·n _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[syn.: hugorme·kål, spregne]

= rigsm.; jf. JLange.ODP.II.377. Bregne ¨ bruges som en drøi (= drøj) og til Gjøde kraftig Strøelse under Faarene. NBlich.VP.64. (husråd:) Bregner lagt under hovedet i sengen hjalp mod hovedpine og lopper. HIPeters.Linaa.168.

bregeligbregne·frø
Sidens top