Èbrede

bredelig

Se også Ìbrede (subst.), Çbrede (subst.), Èbrede (verb.)

¢brede

verb. _ *bræj·, (præs.) bre·è, *bræjtè, (ptc.) *bret

[vel < nedertysk bröden, men udtalen rimeligvis påvirket af ord som Èbrede og brøjte; spredt i VSønJy´SV syd for rigsgrænsen, spor. også nordfor; syn.: ¢bryde, brøjte]

(om fugl) = ruge. æ Fuul sidde å brejde å æ Æg. Selk.160.

Èbrede	bredelig
Sidens top