Çbrede
¢brede| Çbrede | ¢brede |
Se også Ìbrede (subst.), Çbrede (subst.), ¢brede (verb.)
verb. _ bre· alm.; også brÉ·j spor. i Vends´Ø; bræj(·) (K 1.3) Him; briè Samsø, Fjolde, (ældre?) sideform på Mols; Ábriè Als; Ábre· øvrige TonalOmr (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; bri¶è Samsø, Mols (ældre); bre¿è $Skannerup; Ábri·rè (tryksvagt: bri) Als. _ præt. og ptc.: bræj/bræj· (K 1.3) hhv. bræj¶ alm.; brÉ÷j/brÉj· (K 1.3) hhv. brɶj, brÉj¶ Vends, NVJy; brej/brej· (K 1.3) hhv. brej¶ $Læsø, Mols (ældre), Samsø, dele af SØJy; breÛ/breÛ· (K 1.3) hhv. breÛ¶ $Vorning, $Hundslund og andre dele af Østjy´M; bre·t hhv. bre¿t $Houlbjerg, $Gosmer, spor. i øvrige MØJy; bre·è $Voldby; bræj(·)t/Ábræj(·)t (K 1.3) hhv. bræjt $Agerskov, $Hostrup, $Bov, spor. i øvrige SønJy; Ábre· hhv. bre· $Felsted; Ábriè hhv. briè Als; i tryksvag anvendelse kan samtlige former reduceres til bre, brÉ, bri etc.
1) = lægge fladt ud (fx dug på bord, tæppe over seng, vasketøj el. afgrøde til tørring). vi ka bre· èn sæk po ¡a©èªfi¶èÏèn (= på agefjælen, dvs. vognens træsæde, for at sidde mere bekvemt). $Hundslund. Naar der ikke var Plads til at hænge alt Vasketøjet paa, blev det henlagt paa Blegen eller Grønsværet. Dette kaldte man "o bre· e Tøj". Sundeved. (talemåde, med varianter:) Hvo sin Dug glehmer (= glemmer) aa breh, mo ha sin Karkluj tereh (= parat, til at tørre op, når der er spildt på bordet). JySaml.3Rk.I.91. \ faste forb.: brede ¡hør = brede hør ud til tørring, efter at det er rødet (jf. røde x) [spredt i SønJy, spor. i Østjy´M] _ brede ¡op = dække op. *Vends. _ brede pengene på bordet = betale kontant. *$Darum. *HostrupD.II.3.108. _ både stegt og bredt. dæ wa ¡bå·rè ¡stej¶ å ¡brej¶ = der var ordentligt disket op. *$SSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gøre bredere. _ kun i flg. faste forb.: brede læbe/mule = fortrække munden (i vrede el. ærgrelse og oftest som optakt til gråd; overført fra en mundbevægelse hos kreaturer; især brugt om børn) [spredt i NVJy] Henner Næjerlæpp saat søhn, te de menned aam en Baar, dær bre Læpp = hendes underlæbe sad sådan, at det mindede om et barn, der "breder læbe". AarbMors.1926.111. _ brede (på) mund = d.s. [spredt i Vest-, Syd- og Sønderjy; syn.: Çbred 2.2 (i forb. sætte bred mund)] Til barnet, der begynder at græde siges: ¨ a tø¿s (= tykkes, synes) do æ ve¶ å bre ¡moñ, blywèr do harèmt? (= bliver du vred). $Tvis. HostrupD.II.4.147. \ (spec., i remse, sagt til mariehønen:) ma¡ri·a, ma¡ri·a, bre ¡veµ· (= bred vinge, flyv op til Vorherre! etc.). *Rømø.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = smøre på (brød) (med smør, fedt, honning etc.) [SønJy, spredt i Sydjy og Midtjy´S, spor. i øvrige Nørrejy (± NVJy og Djurs); fortrinsvis i ældre kilder; se kort; syn.: smøre x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
I melle Golaw ha hun brej no Honne u po en tyk grow Mellma aa spuh no Dejnen ætte, om han it vill ha et gjæw Støkki Honnebrø = i mellemtiden havde hun smurt noget honning på en tyk rugbrødsmellemmad og spurgte nu degnen, om han ikke ville have et godt stykke honningbrød. PJæger.B.99. do ska ¡bre· æ ¡brø¿ o æ ¡bræ§t å ¡e§t o æ ¡skyw· = du skal smøre brødet på (smøre)brættet og ikke på skiven (= bordpladen). Hards. Smørret er så hårdt, de è ¡it å fo ¡bre = det er ikke (til) at få ¨ smurt på Brødet. Als. hon ¡vel så ¡gjær·n ¡sjæÏ bre ¡å· = hun vil så gerne selv smøre (sagt om et barn). $Øsby. _ (overført:) brede Smør paa Brødet for een = giøre meget (ud) af ham. Vends (Melsen.1811). go å ¡bre· få jæn = gaa og gøre sig lækker for én. $Vorning. hand vild oldti bri ¡öwe ham væn hand ¡göe nåwe få¡keæ = han ville altid dække over ham, når han gjorde noget forkert. AlsOrdsaml. ¡Hø·r I, va han få¡to·ld? Han bre ¡tyk ¡å¶ = Hørte I, hvad han fortalte? Han breder tykt på, dvs. overdriver. HostrupD.II.1.51. "Han brer fjett o brøe" (= fedt på brød), om en kalveknæet. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = bestrø; stryge af. hwa skuèn bre· awèr mæj? (= hvad skulle man brede ager med, dvs. strø over marken) ¨ når man ikke havde mergel og gødning. *HPHansen.Opt. Var der top på (målet med kraftfoder til kreaturerne), så var det en må’d (jf. måde x). Var toppen strøget af, så var det en brej’ må’d (= bredet måde, jf. bred·strøgen). *Mors.
5) brede sig. _ a) = rigsm. (især om ukrudt, sygdom, skik og brug, mv.) [spredt afhjemlet] kièrk, di bre· dæm jo gråwt i e ¡somè¡ko·n = kiddike, de breder sig jo groft i sommerkornet. $Øsby. ¡peñhuès li©nè mok, mæn ¨ de ka bre· sæ ¨ fo¡de hejstèn ¡klø¿è sè = »pindhose ligner »muk, men det kan brede sig, fordi hesten klør sig. $Hundslund. _ b) (overført) = udtrykke sig omstændeligt [spredt i Nord- og Midtjy] hon brej· sæ å brej· sæ öwè al de hon hoj hoo = hun udbredte sig igen og igen om alt hvad hun havde hørt. MØJy. _ c) (overført) = brovte, prale [spredt i Vends´V, spor. i Him, desuden $Tved] hañ ¡hå¿r èn ¡slæm¶ ¡kjæ·v 嬷 ti·èr å ¡bre· sæ mæ = han har altid en slem kæft at "gøre sig bemærket" med. $Tved.
| Çbrede | ¢brede |
| Sidens top | |