Ìbred
Èbred´| Ìbred | Èbred´ |
Se også Ìbred (subst.), Èbred´ (sms.led)
adj. _ bre¿ alm.; brej¶ VendsÌ, Han, NVJy; bræj¶ Him, ElboH (SØJy); bri¶è Samsø; bri¿ Tyrstrup (K 2.2); bre· Sønderjy´SØ (K 1.1) (dog briè Als, Fjolde). _ som 1.sms.led: se Èbred´. _ neutr.: brÉt Vends´NØ; bræt $Læsø; bret Samsø, NØDjurs, Sønderjy´SØ (dog bræt $Fjolde); (som adv.:) bret spor. i øvrige Østjy; bræt $Darum. _ plur.: bre· alm.; brej·, brÉj· i dele af Vends (jf. note 1); bræj·/bræj (K 1.3) Him, ElboH; briè Samsø, $Fjolde; bri· Tyrstrup; Ábriè Als; Ábre· øvrige TonalOmr (K 1.9).
\ Ìdog brɶj KærH, DronninglundH´S; se flere detaljer i AEsp.Nordjysk.II.23.
1) = rigsm. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) æ do vre¿, så ær æ ga·r bre¿ = er du vred, så er gaden bred (dvs. folk undgår dig). Ribe (F.III.1095). de hae æn bre begjønnels, mæn fæk æn smal æ·nj = det havde en bred (dvs. let) begyndelse, men fik en smal (dvs. vanskelig) ende. Han. Æn ka saw§t skjær èn bre¿ rem å èn añèns huj = man kan sagtens skære en bred rem af en andens ryg, dvs. sagtens udholde, at en anden bærer omkostningerne el. bekymringerne. $Lejrskov. "Det brede er igen (= mangler)", sagde kællingen, hun jog skovlskaftet i røven ¨ en vending, der i mange tilfælde bruges ¨ naar det sværeste er igen. Him. \ (hertil, i navne på kortspil:) »brede´mette, »bred·mås, »bred·ryg, »bred·røv.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb. (med subst.). _ brede boller se Ìbolle 2. _ den brede dør = hovedindgangsdøren i stuehuset, normalt kun til "pænt brug"; betegnelsen skyldes vel opr., at hoveddøren (modsat bryggersdør etc.) var en dobbeltdør [spredt i NJy og NVJy, desuden $Storvorde; syn.: pæn x (forb. den pæne dør)] Dej breæ Dør ¨ blev aldrig benyttet af Tyende, Daglejere, Tiggere og Omstrejfere. Og en Husmand, selv om han var søndagsklædt, vovede ikke at benytte dæj breæ Dør. Vends. Hancke.S.54+82. _ bred fisk se bred·fisk 1. _ bred flæsk. Ved griseslagtning spurgte naboerne, om der (nu også) var ¡bre¿ ¡flæsk (eller ¡gu¶è mæ ¡fjet) (dvs. rigeligt med fedt). *MØJy. _ brede pandekager = alm. pandekager (i modsætning til runde pandekager = æbleskiver) [spor. i Sønderjy´S] _ (ligge på) den brede side = den lade side. *Sundeved. _ bred sne. de bre· sne¿, de gi gja·n (= det giver gerne) tøvæj¶r ¨ (og består af) store faldende sneflager. *MØJy (F.IV.343). _ stå på den brede sten = dom i panteleg. *Blich.XIII.135f. (vist opr. omskrivning for vielse, jf. ODS.XXI.1168, SprKult.II.53, Krist.DS.VI.2.125). _ brede tænder = blivende tænder (hos kreaturer), modsat »kalve·tand; jf. LandbO.I.44 [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
3) i faste forb. (med verb., ofte med overført betydning). _ gøre ¡bredt = gøre barsel (spottende udtryk). *Vends (Melsen.1811). _ gøre sine fingre brede (el. lign.). a) = stjæle [1736: du giør di Finger for brey (Dania.II.27); spor. i Nørrejy] _ b) = påtage sig for meget. *AarbVends.1932.310. _ se bredt = stirre stift. *PJæger.Y.7. (om det stive blik hos en død el. bevidstløs:) hañ si¶èr så bræt. *$Darum. *Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ det er (lige så) lang som bred (el. lign.) = det er lige meget; det ene kan være lige så godt som det andet [spor. i Syd- og Sønderjy] de ær liså laµ som bre·, siges af rådvilde over for vanskeligheder, der tager sig lige fælt ud fra alle kanter. VSønJy. _ sætte en bred mund (el. lign.) = lægge an til gråd (om barn). *Bjerre. a tøkès, dæn betès muñ¶ blyw¶è så ¡bre¿ = jeg synes, den lilles (dvs. barnets) mund bliver så bred. *$Hundslund (jf. brede ¡mund se Èbrede 2). _ være bred imellem øjnene = være søvnig. *SØJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) (overført) = selvbevidst, vigtig; brovtende; brøsig; især i forb. som at være bred i/på det, være bred i slaget/kæften, gøre sig bred [spredt i NJy, Vestjy, spor. i MØJy og SØJy] (fulgt af spottende sammenligning:) haj er så bree¶ som hal¡a·n wijbo·ng = han er så vigtig som halvanden vibeunge, el. som je¶j der hòr sy¶w wijber i såltj (= som en der har syv viber i »salt) el. som en tra¶j to·s (= som en fladtrådt tudse). AEsp.VO. (med spil på betydning 1:) Stine frå Stuergård war ¨ bred øwer heer breeng å bred i heer snak = Stine fra Storgård var bred over bringen og selvbevidst i sin snak. Hadding.PR.40. (talemåde, med varianter:) Tow bre· ka entj gåt e·nès i jæn¶ S浶 = to selvhævdende kan ikke godt enes i én seng (dvs. komme overens). AarbVends.1932.310. \ faste forb.: have en bred mund. Han hår en slem¶ bre¿ mon¶ = er skjændsk, slem til at skælde ud. *Ommers (Krist.JyA.T.VI.331). _ sige bredt. De ska haj entj sæjj saa bret = det skal han ikke sige så skråsikkert (nemlig at hekseri er uddødt for århundreder siden). *Thise.SoG.73. _ spytte bredt = spytte overlegent [spor. afhjemlet] (talemåder, jf. brat 4:) Han spø§tèr så bret, som han ga trej¶ mark i skat. Hards (Sgr.V.28). do spø§tèr bre¿; do hå nåk sål¶ di stuw·Û dyj·r (= du har nok solgt dine stude dyrt). Skyum.Mors.II.122.
5) = dialektpræget, bondsk i sin tale [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: Èbonde 2] så ¡mø¿ (= meget) ¡bre¿ ¡i¶ èt er den, der snakker bredt jysk. AEsp.Læsø. så bre¿ snakèt ¡vi it = så bredt snakkede vi ikke (som fx thyboerne). $Hundslund.
| Ìbred | Èbred´ |
| Sidens top | |