brand·stedt
brand·stikke| brand·stedt | brand·stikke |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ´®sten.
1) = ildsted, arne [spredt i ældre kilder fra Sall og Fjends´N, muligvis også Holmsland (Røjkjær.Opt.)] Krist.DS.NyRk.I.220. dæ ku et¶ lawes Kaffe, dæ dut¶ nøj ¨ o æn Komfy¶r, slæt et sö¶n som i æ gam·el Lierkruk¶ker o æ Brå·ndsti¶n = der kunne ikke laves kaffe der duede noget, på et komfur, slet ikke sådan som i de gamle lerkrukker på brandstenen. TKrist.BT.4.
2) (overtro) = sten, der ikke må fjernes eller ødelægges, da ejerens gård så vil brænde (jf. tilsvarende brand·træ) [< Ìbrand 1; spredt i ældre kilder fra Sundeved og Als]
| brand·stedt | brand·stikke |
| Sidens top | |