brand·spand | brand·stedt |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ´®sted. _ afvigende udtale: *Brajste Schade.24.
1) = åbent ildsted i form af lang smal kalkbænk i stegerset eller åben skorsten, anvendt ved madlavning [spor. i ældre kilder fra Mors, Sall og Hards NV] Schade.24 (med detaljeret beskrivelse). Kagen blev bagt på æ brå·ndstæj, dvs. på arnen (jf. Ìarne 4). HPHansen.BB.155. AarbSkive.1945.65.
2) = brandtomt [spredt afhjemlet]
brand·spand | brand·stedt |
| Sidens top | |