brandsle | brand·sted |
subst.
1) = (læder)spand anvendt ved slukning af ildebrand [spor. afhjemlet] hwæ go¿r sku ha tåw¶ branspan· = hver gård skulle have to brandspande. $Vorning. Brandspanden ¨ skulde ¨ føres med, naar man skulde møde til Brand. MØJy. (talemåde:) a ska lugg dæ di bråndspand op = jeg skal lære dig at se ordentlig efter (jf. luge x). Thy (F.).
2) (i plur.) = store støvler el. træskostøvler [spor. i Nørrejy]
brandsle | brand·sted |
| Sidens top | |