brand·mørk

brand·penge

brand·mørke

subst.

[< brand·mørk; spor. i Him, Fjends og MØJy]

= tæt nattemørke. vil du maaskesig ha’, te en ene (= at jeg alene) skal gaa og »stumle ad æ Vej i saadan et Brandmørke. Aakj.VB.217.

brand·mørk	brand·penge
Sidens top