brand·mærke

brand·mørke

brand·mørk

adj.

[< Çbrand´ 2; NØJy, Fjends, MØJy, NDjurs, NSamsø, Bjerre, spor. i Vends, Sall, Hards og SVJy´NV; se kort]

Tæt afhjemlet

= meget mørkt, bælgmørkt (om tæt nattemørke). Folkene sagde, at det kunde da ikke nytte, han gik på jagt i aften, for det var så næsten, hvad en kalder brandmørkt. Krist.JyF.VIII.132.

brand·mærke	brand·mørke
Sidens top