Ìbrande
brande·buk| Ìbrande | brande·buk |
Se også Ìbrande (subst.)
verb. _ (n/ñ/j/çj K 4.4:) brò·j Vends; brå÷j $Læsø; brå·ñ Han, Vestjy, Him, Ommers´V, MØJy´V og ´S (spor. også bro·ñ), Sydjy; bro·n $Voldby; broç·j $Gosmer; bra·ñ SønJy´NV (dog Ábra·ñ Rømø); Ábrå·ñ Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; brò·ñtj Vends; ´et (K 6.1) $Voldby, MØJy´S, SydjyÌ, Sønderjy´NVÇ, Als (med acc.2, jf. K 1.9).
\ Ìdog brå·ñ hhv. brå¿ñ $Darum; Çogså bra·ñ hhv. bra¿ñ (F.).
1) = fjerne den øverste forkullede del af vægen i et lys, mens det brænder (med en »brandesaks eller ved at nippe vægen af med to fugtede fingre) [< Ìbrand 3; Nørrejy (± Ommers´Ø, MØJy, Djurs og sydøstlige SØJy), VSønJy´N, spor. i MØJy; se kort; syn.: snyde x, snippe x]
 |  Tæt afhjemlet |
TerpagerÇ.ca.1700. Den der kom til at slukke Lyset Juleaften, ville dø i det kommende Aar. Derfor skulde man være meget forsigtig med at "bråne" Lyset Juleaften. MØJy (jf. LSJespers.Starup.230). Den, der vælter med det første læs korn, skal "brå·n e ly¿s" ved høstgildet. MØJy. vi sku ¡bråç·j ¡lyw¶sèt, og det skulde helst gøres pænt; kom Flammen ikke til at stå lige op, så fæk èn èn skjøw¶ he¬è ¡pokèϪrø©èt ¡kjærèst (= så fik man en skæv eller pukkelrygget kæreste). MØJy. (talemåde:) Brånd æ Lys, hejsen får du en søvne Kuen (= ellers får du en søvnig kone). AarbHards.1930.117. "abgemacht" soi han, Måw·èns, han bra·ñèt æ ly¿s u¿r = "abgemacht" sagde han, Mogens, han brandede lyset ud. Sønderjy (F.). \ (overført) = skære én ned i samtale; revse; narre [spor. i Hards og MØJy] han trænger til at bliv bråndet = til at få Revselse, der kan tage Storheden af ham. Hards. \ (spec.) = løsgøre bladene på revlingeris ved opvarmning over flammer, for derpå at fjerne dem ved afgnidning (jf. brande·buk), før de anvendtes til kostebinding. *RibeAmt.1936.78.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tørre og røge lerpotter i »brandehus før brændingen; jf. FLynggaard.J.105, AGJensen.J.26, SprKult.IX.13 [spredt i SVJy] Naar Potterne er passende brå·ñèt, har de en pæn brun Farve med blanke Glasseringer. SVJy´S.
3) blive brandet, brande sig = blive sort, sværtet ved berøring af kakkelovn el. komfur [spor. på Als] vo ¡do da hæ Ábrå·ñè dæj = hvor du da er blevet sort. Als´S.
| Ìbrande | brande·buk |
| Sidens top | |