brand·byld
Çbrande| brand·byld | Çbrande |
Se også Çbrande (verb.)
subst. _ brå·ñ alm.; brå·n spor. i Hards (Lyngby.Opt.).
[af uvis opr.; spor. langs Vestkysten fra Nissum fjord til Esbjerg´egnen]
= revle; oftest anvendt om den inderste revle, i enkelte kilder også om de ydre. Naar ¨ vi var kommet over "æ Braand" ¨ saa tog Baadens Fører ¨ og bad med hørlig Røst en Bøn for os. AarbHards.1962.75. "æ vester brå·n" var brændingen ud for Blåvandshuk ¨ ved vestersiden. SVJy.
| brand·byld | Çbrande |
| Sidens top | |