Jysk Ordbog - brand (1)

Se også brænd´ (sms.led), Çbrand´ (sms.led)

Ìbrand

subst. _ (n/ñ/j/j K 4.4:) brå¿ñ alm. i NørrejyÌ; brò¿j (stedvis brå¿j) Vends; brå¿j $Læsø; bro¿ñ (spredt også brå¿ñ) MØJy (± VoerH), Djurs; broç¿j Hads (K 4.4); bru¶èñ $NSamsøÇ; bra¿ñ/bra·ñ (K 1.1) alm. i Sønderjy; brå·ñ Als. _ som 1.sms.led: se Çbrand´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 4) neutr. $Tolstrup. _ afvigende bf.: brò¿i, brå¿j Vends (AEsp.VO); bråj¶ $Læsø, sideform spor. i Vends´M; (i betydning 1 og 5.1) bråj¶èn Vends (muligvis fk. < rigsmål). _ plur.: u.end. (med længde i stedet for stød, i TonalOmr (K 1.9) med tilkomst af acc.2). _ gammel genitiv (i forb. til brande): brå·ñ $Darum.

\ Ìogså (yngre) brañ¶ MØJy, Djurs og sydlige Fjends (allerede i kilder fra ca. 1900); hvor dobbeltformer opgives er sidstnævnte udtale undertiden specielt knyttet til betydning 1 og 5.1; Çi betydning 3 dog *bråjèn, muligvis plur. bf.

Næste betydning

1) = rigsm. (ild, ildløs); også (tydeliggørende, rigsmålspåvirket) kaldt ilde·brand [syn.: Ìbrynde 1.1, Ìild 3] a ka e§t fo brå¿ñ i æ kom¡fëèr = jeg kan ikke få ilden i komfuret (til at brænde). $Vroue. Di sååj ¨ te Per han sjel håj såt Bråend oe = de sagde, at Per han selv havde sat ild på. SStef.A.26. i gamèÏ da·w ki·mèt di næ¿è te de wa ¡i¬èªbrañ¶ = i gamle dage kimede de (med kirkekloken), når der var ildebrand. $Hundslund. I Uggelhuse var der en Oldermand. Han sammenkaldte Bymændene ved at slaa paa Tromme. Naar der var ilèbro¿ñ blev der kun slaaet med den ene Trommestikke. MØJy. (overtro:) di sku pas ¡o¿ te di kåm ¡æ§ te o ¡si¶è èn ¡i¬èªbrå¿ñ _ o så ræñè ¡hon ¡li· te o ¡si¶è ¡u¿Û a ¡dæñ¶ ¡veñè atè de ¡hæ¿è ¡brå¿ñ ¨ o a ¡daw¶ ¡a§tè ¡fek hon èn ¡dø¿ ¡dræµ¶ = de (dvs. frugtsommelige kvinder) skulle passe på, at de ikke kom til at se en ildebrand _ og så render hun lige til at se ud af det vindue efter den her brand; dagen efter fik hun en død dreng. $Ål. \ faste forb.: samle/bede/tigge til brand(e), gå for brand = indsamle penge med henblik på genopbygning efter brandskade (undertiden under medvirken af naboer el. lejede folk, jf. RibeAmt.1905.30) [spor. afhjemlet] Da Huset en Gang brændte af for ham, kørte han rundt "o sammelt te Braaend". HPHansen.GD.I.101. Mange af dem (dvs. tiggerne) "tegger te Braaend", nogle har gjort det i Aarevis; sjælden har de nogen Tilladelse at fremvise, og har de en, saa er den for gammel. SAlk.Vejen.231. _ sætte brand hen/væk, dagsætte brand (i træ, tjørn, sten el. lign.) = ad magisk vej forhindre udbrud af ildebrand; jf. SJyMSkr.Indh.1924´44.34+1945´74.41 [spredt i Sønderjy (±N); forældet; syn.: dag·sætte 3] Her kendes også træer der er sat èn ¡bra·ñ hæn i, dvs. sålænge træet står, er et bestemt hus beskyttet mod ildebrand, men så snart træet falder, brænder huset. $Rise. Gammel Trinne pleje å sæt e Braaind væk. En Pind fro e Stenneværk blev snedde teret å pot i en Gry å kåcht mæ fåskellig tedaade ¨ å så gik di op te e Tvan, vo den jæ Pind så blev i buare = gamle Trine plejede at sætte en brand væk; en pind fra bindingsværket blev så snittet til og puttet i en gryde og kogt med forskellige ingredienser (jf. til·dåt); og så gik de op til tjørnebusken, hvor den her pind så blev boret i. Als.

Forrige betydning - Næste betydning

2) = træstykke, der er el. har været ild i; glødende træstykke; forkullet træstykke. saa gre¶b han en Braa¶n, aa saa ha·ste, han kun·, rend· han roj¶n om æ Go¶r aa saat Ild¶ i æ Ougsbond = så greb han en brand, og så hurtigt han kunne, løb han rundt om gården og satte ild i ovsbåndet (= tagskægget). Mors. ræçj ¡hæn¶ å ¡fo¶ èn ¡broç¿j = rend hen (til en nabo) og få en Brand! Det gjorde man, hvis ens egen Ild var gået ud. $Gosmer. så fløw Sessel op, som jen håd sat en Bråend te hind Næjjs = så fløj Sidsel op, som (om) en havde sat en brand til hendes næse. ABerntsen.FA.47. _ (talemåder:) gamèl brò¿j æ næm¶t tæñ¶tj = gammel brand er nemt tændt. $Børglum. dæ go it rø¿© ow en bro¿ñ å·ñ dæ æ i¬¶ i¶ en = der går ikke røg af en brand, undtagen der er ild i den. Sgr.I.84. \ hertil (el. til betydning 3): mørk(t)/sort som en brand = bælgmørkt [spredt i Him og MØJy, spor. i Vends, Djurs og Hards] De wa en Awten sille, ¨ di wa kjoh vill, aa mørk wa et som en Brohn = det var en aften sent, de var kørt vild, og mørkt var det som en brand. Jyden.I.82.

Forrige betydning - Næste betydning

3) = øverste, forkullede del af væge i et lys (som af og til måtte fjernes, for at lyset ikke skulle ose, jf. Çbrande 1) [alm., dog kun spredt i Djurs, MØJy´Ø, SØJy´Ø og Sønderjy´Ø; syn.: tande x] de blødte Tommel´ og Pegefinger i Munden og nappede "æ Braann aa æ Lys". AarbThisted.1965.67. Slukker man et Lys og gør i det samme et Ønske, vil dette gaa i Opfyldelse, hvis Bro¶onen bøjer sig imod En. MØJy (DF.VII.85). \ (hertil muligvis:) bråjèn er det, der løber uden for Vaffeljærnet og ved bagningen bliver brændt. Det klippes af (efter bagningen), hvis det skal være pænt. *$NSamsø.

Forrige betydning - Næste betydning

4) = stump, lille stykke; i forb. en brand ¡lys [muligvis påvirket af »grand 2] Ikke have en Brand Lys i Huset, (vil sige at) være lysløs. *Vends (Melsen.1811). *$Tolstrup. *Krist.BK.II.139. \ (hertil:) En Brand at see ved, er det samme som en Stump Lys eller Vege. *Vends (Melsen.1811).

Forrige betydning - Næste betydning

5) om forskellige sygelige tilstande, hvis fremtræden kan minde om skade efter en brand.

5.1) = svampeangreb i korn, hvorved kernerne bliver sorte. Når der var brå¿çj i hveden, pillede vi de sorte kerner af aksene på marken og solgte dem på apoteket. Vends. For at undgå Brand "stenede" man Hveden, dvs. behandlede den med Blåsten. Sønderjy.

5.2) = svampeangreb i træ. *$Læsø.

5.3) = rødt hudparti fremkaldt af svulst (lungeslag). *$Darum.

Forrige betydning

6) om mandsperson med fremragende egenskaber; især person som er dygtig el. udholdende [spredt i Syd- og Sønderjy, spor. i Midtjy og Him] Vi haad en Spelmand, ¨ han var osse æn Braand te a blæs Klarnet. Him. Han ær èn Bra¶nd te å dre·k ¨ = Han er slem til at drikke (spiritus). HostrupD.II.1.51. \ (også) = redskab af god kvalitet [spor. afhjemlet] man siger om en Le, som skjærer godt, de er en Brånd te et (= til det). SVJy.

brammer	Çbrand´
Sidens top