bramme

Ìbrand

brammer

subst. _ bramèr

[< bramme 4; spor. langs Vestkysten fra Thy til SVJy]

= stærk blæst, kuling. *Hards´NV. En Bramer er en frisk Kuling al tid ud af Nordvest, men den falder mod Aften, og Vinden bliver saa østlig om Natten. *SVJy´NV.

bramme	Ìbrand
Sidens top