brage·kule
bragle| brage·kule | bragle |
adj. _ med sideformen brageret. _ bra·©èt $Vorning; brå·©è(r) $Tvis; bra·©èrè Thy´NØ, $Haverslev (vsa. bra·©è), $Skannerup.
[< brag 1; spredt i Midtjy´Ø, NØJy og Han, spor. i MVJy og Bjerre]
= revnet; med små revner; krakeleret; fx om porcelæn, is, tøj. når noget tungt falder ned på isen, så den slår store revner ud til alle sider uden dog at gå i stykker, er der æn brå·©è(r) stæj (= et revnet sted). $Tvis. Min træskustøvl æ bløwen (= blevet) utæt ¨ læjjeret æ bløwen så brågere (= læderet er blevet så revnet). MØJy.
| brage·kule | bragle |
| Sidens top | |