brage·is
braget| brage·is | braget |
subst.
[< Èbrage 1; syn.: brøde·kule]
= aflangt hul i jorden til bål, som hørren tørres over, før den brages. a ¡brå·kªku·l vå jo ¡åpªbruè mæ ¡sajèr a deæ lech så·n ¡jærdn ¡stå·µèr ¡uènèrªoa dat a ¡hø·r ¡ek le©èr så ¡neær an ar ¡iè¬ dat an vær i ¡bræñèn = bragekulen var jo opbroet (jf. Çbro 2) med »sadder (dvs. der var en kant af græstørv uden om den), og der ligger sådanne jernstænger ovenpå, for at hørren ikke skal ligge så nær ilden, at den kommer i brand. *$Fjolde. *Angel´N.
| brage·is | braget |
| Sidens top | |