brøndum·æble
brøsig| brøndum·æble | brøsig |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) brø¿sèÏ _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< nedertysk brösel; beslægtet med brøsig 2; spor. i Østjy´M og ´S samt Sønderjy]
= lille, men kraftfuldt og livligt barn el. dyr. han æ èn brø¿sèÏ, om en mindre dreng der tumler rundt. $Skannerup. en ordenle Brøsel te Stud = en ordentlig brøsel til stud (dvs. af en stud at være). VSønJy.
| brøndum·æble | brøsig |
| Sidens top | |