brøklebrøk·pil

brøklet

adj. _ med sideformen brøkleret. _ (l/Ï K 4.8; ´et K 6.2:) Ábrøklè/brøkle (K 1.9) alm.; også *brøchle ØSønJy´S; brøklèrè $Hostrup.

[< brøkle 2; spor. i SønJy´S, desuden $Fjolde]

= tilbøjelig til at smuldre (især om tørv og brød).

brøklebrøk·pil
Sidens top