Ìbrætte

Èbrætte´

Se også Ìbrætte (verb.), Èbrætte´ (sms.led)

Çbrætte

verb. _ brÉ÷t/brÉt (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Çbred]

 Næste betydning

1) = brede ud, sprede [kun anførte kilder fra KærH (Vends)] (ved afslutning af høst:) De sist Ne·¶g å hwa¶r Slawwels Kuw¶n blÒw bòjjen mæ månner Boo¶j å brÉtte uk for¡nÉÉn, så de ku sto¶ jænner = det sidste neg af hver slags korn blev bundet med mange bånd og bredt ud forneden, så det kunne stå ene (og fungere som høsthjælper, jf. Ìfisse·mand 1). AEsp.GG.18. brett’ Finger (brede Fingre), brett’ Ving’ (brede Vinger). Lars.Ordb.25.

 Forrige betydning

2) (overført) = prale, brovte, vigte sig; især i forb. brætte sig [Vends, spor. i Han og Him´Ø; se kort; syn.: Èbrede 5 c]

Tæt afhjemlet

hanj jik aa brette i hans nyjtj Kler = han gik og vigtede sig i sine ny klæder. Lars.Ordb.25. haj stu å brÉtè å, at hans ty¿r war blÒwèn præmi¡e¿rè = han stod og pralede af, at hans tyr var blevet præmieret. $BørglumH.

Ìbrætte	Èbrætte´
Sidens top