![]() | ![]() |
Se også Çbrætte (verb.), Èbrætte´ (sms.led)
verb. _ bræt alm.; brÉ÷t/brÉt (K 1.4) Vends. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< brat, jf. vestnordisk bretta (se ODS.)]
1) = smøge, folde (skjorteærmer, bukseben etc.); alm. i forb. brætte ¡op/¡ned [NJy, spredt i Him (±SV), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
![]() | ![]() ![]() |
Melsen.1811. brett Kravenj op om Halsenj. Lars.Ordb.25. \ (i videre, muligvis litt. anvendelse:) hun ¨ strikkede paa en Strømpe, som allerede var lang og brættet op i en tyk Rulle. JVJens.HH.II.50.
2) = krænge (strømper); især i forb. brætte ¡af, ¡på [Vends´SV, Han´Ø, spor. i øvrige Vends og Han; se kort]
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
Sidens top |