brænd·vable
Çbræt´| brænd·vable | Çbræt´ |
Se også Çbræt´ (sms.led), Çbred (adj.)
subst. _ bræt alm.; brÉt Vends, Thy´NØ; bret NØJy, MØJy´S, Samsø, SØJy´Ø, Als og Sundeved´Ø; bre§t SVJy, sideform i Bjerre; også bræ§t spor. i NVJy og MVJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.Ì; bræ§t Sall, $Vroue, $Vodder (vsa. bræ§tèr); bræ÷t $Hostrup; Ábretè, bretè Als, Sundeved´Ø; Ábrætè øvrige TonalOmr (K 1.9).
\ Ìi Nørrejy foretrækkes dog i betydning 1 formen brædder (plur. af »Ìbrædde).
1) = træfjæl [< rigsmål; spredt afhjemlet; syn.: Ìbrædde 1, fjæl 1] I boñ· o bo¿Ûèn le©è dær lø·s brÉtèr, dæ ka¬ès tilièr = I bunden af båden ligger der løse brætter, der kaldes tiljer. Kvolsgaard.F.26. De havde ¨ et dejtrug "sammenslawen a brætter" (sammenføjet af brædder). ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = genstand el. redskab bestående (bl.a.) af tildannet træplade; anvendelsen fremgår i reglen af et præciserende 1.sms.led (fx age·bræt, mangle·bræt, tørve·bræt, vrikke·bræt) [spredt afhjemlet] (ved vask af fårene, før ulden skulle klippes:) di lo¿ po èn bræt, po èn da¿r Élèr sö¿n = de lå på et "bræt", (dvs.) på en dør eller sådan noget. Thy. Do ska ¡bre· æ ¡brø¿ o æ ¡bræ§t å ¡e§t o æ ¡skyw·; dæñ ¡blyw¶èr så ¡fjæ§tè ¡å¶ èt = du skal brede (dvs. smøre) brødet på (smøre)brættet og ikke på skiven (dvs. bordpladen); den bliver så fedtet af det. Hards. Pigen sku læg o Bræt, næe wi trask = pigen skulle lægge på bræt, når vi tærskede (dvs. hun skulle lægge negene til rette på tærskemaskinens ilægningsbord, jf. bord). Mols. _ (om bræt hejst som signal:) Skyum.Mors.I.261. (om spillebræt:) Kvolsgaard.L.110. \ (spec.) = bordplade (vist opr. om løs plade) [spor. i SønJy] For Spøg siger man: æ ¡pæ·µ å è ¡bræt = Pengene på Bordet. $Vodder. \ (spec.:) bysens bræt [kun anførte kilde fra ØSønJy; syn.: stok x] Indvarslingen (til »grandestævne) foregik forøvrigt ved, at ¨ "byssens bræt" i en ganske bestemt orden gik fra gård til gård på "standende fod". SChrist.Ravsted.75. \ faste forb.: på ét bræt = på én gang [< rigsmål, jf. forklaringen på udtrykket i ODS.III.37; spor. afhjemlet] _ over ét bræt = under ét. så¶n öw¶u et Bræt å si¶ = sådan over et bræt at se (dvs. sådan set under ét). *AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.53).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tavle [Samsø, spredt i SønJy; forældet] (i skolen:) Vi ¡ha·j et ¡Bræt, vi ¡skröw¶ ¡å¶, de vår a ¡Ski¶fèr ¨ Vi skröw¶ mæ ¡Græfèl å vårt Bræt = vi havde en tavle, vi skrev på, som var af skifer; vi skrev med griffel på vor tavle. HostrupD.II.1.55. op te e bret (siger læreren) naar Eleverne skal op til Tavlen. $Aventoft. \ (overført, formentlig afspejlende den gamle lavsskik, at en forsømmelig svends navn blev skrevet op på lavstavlen, jf. Warthoe´Hansen.RH.I.127, NoOrdb.I.910:) han æ po¿ Ûè suèt bret (= på det sorte bræt), dvs. under opsyn, ikke godt lidt. *Ommers.
4) (overført:) komme/møde/tage for brættet = stå hhv. stille for retten, til regnskab; holde(s) ansvarlig [< nedertysk; vist afspejlende meget gamle forhold, hvor et retsligt sæde fra gang til gang blev sammentømret af brædder, jf. Grimm.DW.II.374; spredt i SønJy´SØ] de bløv ¨ støvndt fo e amtsdomme ¨ E sjenda’m va den fø’st dæ kom fo e brædt o mådt avgi foklaring = de blev stævnet for byretsdommeren; gendarmen var den første, der kom for retten og måtte afgive forklaring. Sundeved. Saa maat æ Fokael faar æ Bræt, fjek si Løen aa ku drej a = så måtte forkarlen, (der havde tæsket sin andenkarl halvt til døde) stå til ansvar, fik sin løn og kunne drage afsted. SlogsH. da tov han ham jaa faa e Brett / aa kriddesiæ ham it saa lett = da stillede han ham til regnskab og kritiserede ham ikke så lidt. HAlsinger. (JyTid. 1/11 1959).
| brænd·vable | Çbræt´ |
| Sidens top | |