brændsel·stuge
brænd·vable| brændsel·stuge | brænd·vable |
subst.
[< ¢brænde 5.3; spredt i Han og NVJy, spor. i øvrige Jyll]
= teglsten. I ¡na·boªlaw¶è o ¡wå ªgo¿r ¡lå¿ i ¡hwæ¿r ¡fal¶ ¡trej¶ ªgo·r, såm ha ¡ståw·ªhusè ¡bø©è o ¡bræñ¶ªsti¿n = i nabolaget af vor gård lå i hvert fald tre gårde, som havde stuehuset bygget af brændte sten (modsat kampesten). $Haverslev. \ hertil flg sms.: brændtstens·gulv. i Køkkenet (på gårdene) var der ofte ¡bræñ¶stjænsªgwol¶. *Mors. _ brændtstens·mur. *Skyum.Mors.I.17.
| brændsel·stuge | brænd·vable |
| Sidens top | |