brændsel·kaffebrændt·sten

brændsel·stuge

subst.

[spor. i SVJy´S og SønJy´V]

= stak af brændsel (fortrinsvis af tørv). Ovnen opvarmedes af en Brændselsstuge, en Tørvestak ¨ Når Ovnstugen var i Gløder ¨ bredte (man) den ud med Ovnragen, så den kom til at varme jævnt over det hele. SJyAarb.1952.73.

brændsel·kaffebrændt·sten
Sidens top