brændevins·tønde
Çbrænding| brændevins·tønde | Çbrænding |
Se også Çbrænding (subst.)
subst. _ (»´ing:) bræñèµ, bræ(ç)jèµ etc. (med samme vokal og n/j´lyd som i »Çbrænde). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< ¢brænde 5; spredt i Nord- og Vestjy]
= det at brænde (teglsten, potter, brændevin). \ (også) = så meget, der brændes på én gang (i ovnen, brændevinskedlen etc.). AEsp.VO.
| brændevins·tønde | Çbrænding |
| Sidens top | |