subst.
[< ¢brænde 1; syn.: brænd·tørv]
= overfladetørv med lyngbevoksning, anvendt til fyring i ovn mv. *RibeAmt.1932´35.192 (kilde fra 1795).
brænde·jern
brænde·kornbrænde·jernbrænde·kornbrænde·jernbrænde·korn