brænde·have
brænde·jern| brænde·have | brænde·jern |
subst.
[< Ìbrænde; spredt i MØJy´M og ´S]
= udhus el. mindre rum til opbevaring af brændsel; så vidt ses kun i større gårde el. i forb. med tegl´ og pottefabrikation; jf. tørve·hus. For ca. 30´40 Aar tilbage var der et "Brændehus", d.v.s. et Værksted med tilhørende "Brændeovn" ved de fleste Gaarde og ved mange Huse (i potte´egnen lige nord for Silkeborg´søerne). AarbAarh.1924.11.
| brænde·have | brænde·jern |
| Sidens top | |