Ìbræm

bræme

Se også Ìbræm (subst.)

Çbræm

subst.

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med norsk dialekt brim (= salt sildeaffald mv.); kun i anførte kilde fra Him´SØ omkring 1720´1740]

= saltlage, salt´afkog. Saa hafde de (dvs. sildefiskerne) saltpander alle vegne hos dem, som de kogede udi hen mod hafsiden (dvs. nær kysten), ikke saa meged af aske´drypped lage eller bræm, som af det bar søe vand. Rokkedrejerbogen.23. (han var ved at koge salt; han) tog saa en skaale (= skål) fuld af den heede bræm, som han hafde i panden. Rokkedrejerbogen.60.

Ìbræm	bræme
Sidens top