bræk·tangÌbræm

bræle

verb. _ bræ·Ï _ præs.: ´er (K 6.2) MØJy´M; bræ¿Ï SØJy (±S) (jf. Kort.nr.87). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).

[Him (±SV), MØJy´M, SØJy (dog kun spor. i ´S), spor. i NVJy og MVJy; se kort; syn.: bjæle 1, vræle x]

Tæt afhjemlet

= brøle i højt toneleje, især om kalv.

bræk·tangÌbræm
Sidens top