brådebrå·halm

brådem

subst. _ brå·tèm

[< middelnedertysk bradem (= damp); vel beslægtet med »bræmme, jf. ODS.III.13; syn.: Ìbræm]

= gæring. de ær i a ¡bre·m el. i a ¡brå·tèm, om Korn, der bliver varmt i Laden, eller om Ost og lign. *$Fjolde. a ¡hyè kømè i ¡brå·tèm = Høet Bræmmer. *$Fjolde. \ (hertil:) brådmen [vel vbs. af et ikke optegnet verb. *brådme] så væ dèn ¡hænªsæt te ¡brå·tèmèn = så bliver den (dvs. mælken) hensat til gæring. *$Fjolde.

brådebrå·halm
Sidens top