bovne
bovns| bovne | bovns |
adj. _ ¡bow·n®fu¬ Holmsland; ¡båw·n®fu¬ $Hostrup; Ábåw·nfuÏ Haderslev.
[spredt i SønJy´NØ, spor. i øvrige SønJy, i NØJy og MVJy]
= bugnende fuld; fyldt til randen. Ablen (= æbletræet) er bovnfuld iaar. Him. (han havde) faaet sin Hjernekasse saa bovnfuld (af) Lærdom og Viisdom, at den ikke kunne rumme det. Blich.XXIII.60. hañ ær hi¿l bownfu¬ a lus = han er myldrende fuld af lus. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (også) = beruset [spor. i SønJy´NØ]
| bovne | bovns |
| Sidens top | |