botlendebotter

botre

verb. _ med sideformen butre. _ båtèr alm. (spredt vsa. botèr); også *butre MØJy´S, Fjends; også *bo·Ûr Bjerre. _ præs.: ´er (K 6.2); *boÛrè(r) Bjerre. _ præt.: båtèr(è)t Djurs, MØJy (vsa. botèrt); båt(è)rèt Sydjy.

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med svensk dialekt puttra (= småkoge; mumle, tale lavt og hurtigt); jf. Dialektstudier.II.13f.; MØJy, Rougsø, SØJy (±NV), ØSønJy´N, spredt i Ommers og Djurs´Ø, spor. i Vestjy, Him og SønJy´S; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= tale hurtigt og vanskeligt forståeligt el. uforståeligt; tale meget, snakke løs; tale stammende; især i forb. som botre ¡på (¡ved, ¡løs, ¡op), botre noget ¡af sig. Horsens (NVDorph.1833). Di bottred po, de gik som Kjepper i Hjywl = de (dvs. de franske soldater) snakkede løs, det gik som kæp (egl. kæppe) i hjul. Blich.EB.15. (hun) botrede lisom næ en Kejel koge (= når en kedel koger). MØJy. Det er ræsom (= rædsomt) som han botre ve (= ved; siges om den meget snaksomme). MØJy. \ (også, om småbørn) = pludre, forsøge at tale [spor. afhjemlet]

botlendebotter
Sidens top