bor
Çbord| bor | Çbord |
Se også Çbord (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.1, K 4.9. _ som 1.sms.led: samme udtale som plur. (se ndf.). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: også bow¶èrt, bo¿rt $Læsø; også u.end. (i forb. som sidde ved, tørre af, hoppe på bord) $Hellum£. _ plur.: u.end. alm. (men oftest med længde i stedet for sing.´formens stød: bu·r, bow·r, buè(r), bo·è etc.); buè Djurs, MØJy´SØ (vsa. buèrè); bowèr VHards; buor Bjerre; Ábu·è(r) (K 6.2) SSlesv; Ábo·è øvrige TonalOmr. (K 1.9); (spec., i betydning 2:) bo¿r $Læsø; bow¶r $Anholt. _ gammel genitiv (i forb. til, fra bords): ´s. _ gammel dativ (i forb. for, fra, over borde): samme udtale som plur.
\ Ìogså bo¿r; Çogså bòw¶r, båw¶r Vends´S, Han og SletH; også bo¿r Læsø; for flere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.22; Èi betydning 3 dog bo¿r $Anholt; ¢også buÚr Fanø; £muligvis rest af ældre assimileret bf., jf. DF.XXXII.33ff.
1) = rigsm.; ofte med særligt henblik på funktionen som spiseplads [alm. undt. Als; syn.: disk 1, skive x] (talemåde, med varianter:) mañ¶en vest it, hans Kuen wa gal¶, fa· hun s嵶 øwe Bue = manden vidste ikke, hans kone var tosset, førend hun sang over borde(t). MØJy. \ faste forb.: det store bord = højbord [spor. i Østjy´M; forældet] "de stue Buer", ¨ hvor Brudeparret, Præst og Degn og de nærmeste paarørende samt enkelte, som ¨ særlig skal udmærkes, sidder. Ommers. Gejlager.NHF.128. _ Guds/Vorherres/Herrens bord = alterbord [spredt afhjemlet] AEsp.VO. \ i tryktabsforb. (ud over de alm. kendte i rigsmål): gå for ¡borde = varte op, servere (ved større gilder, fx bryllup); jf. gå´for´borde´pige [Vends´V, Han, Thy ´N og ´M, spredt i Vends´SØ, Thy´S, på Mors og Horsens_Vejle´egnen, spor. i MVJy´N og ´V samt i ældre kilder fra ØSønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Der var 2 Koner med deres Mænd og to unge Piger med Brødre, som gik for Borde; de ¨ virkede som Værter og Værtinder og forestod Opvartningen (ved brylluppet). Ussing.Erritsø.74. SJyMSkr.1937´38.182. _ gå over ¡borde (el. lign.) = indsamle penge til spillemand og kogekone (ved bryllupsgilde etc.). *Him. *AarbRanders.1940.103. _ læse, bede til/fra ¡bords/bordet se £bede 2, læse x. _ spille/blæse over ¡bord(e) = spille for gildesgæster under måltidet [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Sønderjy] Medens Suppe, Steg og Kage fortæredes, blev der spillet over Bord, og (så) gik Spillemandstallerkenen rundt, for at Gæsterne kunne give en Skærv til Musikken. ØH.1945.98. _ synge over ¡borde / til ¡bords, synge fra ¡borde = synge for brudeparret under (hhv. ved begyndelsen, slutningen af) bryllupsmåltidet [spor. i Østjy] skvòlmÉjstÉr ¨ lòve dÉm, de haj sku val sÉj dÉm jÉj te å søng øve bovr, de di eñtj sku¬ løstes ve = Skolemester(en, der ikke var blevet indbudt) ¨ lovede dem, at han skulde vel sende dem en til at synge over Borde, som de ikke skulde lystes ved (og så slipper han bytyren løs). Grønb.Opt.197. _ (overført:) tage af ¡bordet med én = sætte vedkommende til vægs [spor. i SønJy] Jenns er et så·n å tej a æ boe mæ i æ kort = Jens er ikke sådan at tage af bordet med i kortspil. HvidingH. Æ ska lov for, tæ han tou (= at han tog) a e boer mæ ham ¨ efter f.eks. en fornærmelse. SlogsH.
2) om forskellige redskaber el. genstande der i form og/eller brug minder om et bord (i betydning 1); der anvendes normalt et beskrivende 1.sms.led (fx lyse·bord, trende·bord), men det kan undertiden udelades i veldefinerede situationer og faste forb. [spor. afhjemlet] Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet (jf. støbe·bord). Vends (Krist.JyA.T.III.23). (ved tærskning:) én lægger på bord (dvs. på et ilægningsbord ved tærskemaskinen), én løser båndene og lægger i maskinen, og én pirrer halm fra og passer sækkene. $Hundslund.
| bor | Çbord |
| Sidens top | |
}){kind=link}