bonde·mand

bonde·mål

bonde·menneske

subst.

[spor. i Vends, Thy´N og Hards´N]

= bonde; jævnt menneske. "A er æ bòjmeesk", sòòe Ajjs, haj bejø·ntj we hwò·t å oo¶ de hile = jeg er bonde, sagde Anders (fra fattiggården), han begyndte ved hovedet (af silden) og åd det hele. AEsp.VO.

bonde·mand	bonde·mål
Sidens top